Velkommen til Jensen Opals - Ure - Guld - Sølv.
Vi er en guldsmedebutik i Ebeltoft med speciale i australske opaler. Opalerne graver vi selv i vores mine i Lightning Ridge, Australien. Derudover opkøber vi også opaler fra andre områder i Australien. De rå opaler er derefter slebet på eget værksted i Ebeltoft. Vores unikke opalsmykker er alle designet af Helle. Ud over det har vi også vores egen kollektion af eksotiske lædervarer.
Om opaler
Opal er dannet for 20-100 millioner år siden, da der var et stort indland hav i Australien. Uden at gå i for mange detaljer, er opal dannet af en opløsning af siliciumdioxid og vand. Vand har løbet ned gennem jorden og optaget siliciumoxid fra sandsten. Denne silicium-rige opløsning har aflejret sig i revner og hulrum forårsaget af naturlige fejl eller nedbrydning af fossiler. Efterhånden som vandet er forsvundet, efterlader det en siliciumdioxidaflejring. Denne cyklus gentages over meget lange perioder, og til sidst er opal dannet. Nogle af hulrummene har været plantemateriale eller dyreben. Derfor kan vi undertiden finde opaliserede knogler, tænder og skaller fra forhistorisk tid.