Om mine processen

Vi købte vores mine i Grawin Opal Fields i 2004, da vi boede i Lightning Ridge, 80 km øst for Grawin. Vi købte den 50x50 meter store minegrund af fire bekendte, som efterhånden var blevet op i årene og var klar til at gå på pension.

I Grawin er opalerne formet i årer i et lerlag under et lag af sandsten. Lerlagene kan forekomme fra lige under overfladen til 30 meters dybde. De fleste miner har ét til tre opalbærende lag. I vores mine har vi to lag, og vi graver i ét, som er 15 meter under jorden.

Mineindgangen er et hul på cirka 1 meter i diameter med en lodret stige, som går ned til minegangene. Stigen er også en del af hejseværket, som bliver brugt til at få jorden ud af minen.

Nede i minen graver vi gange med vores hydrauliske gravemaskine (digger), som har to fødder, der går ned i gulvet, og en cylinder, der går op i loftet for at holde den på plads. Det tykke lag sandsten over vores hoveder gør, at minen er stærk og stabil. Så kan vi grave jorden ud med den lille skovl på gravemaskinen.

Opalerne er dannet i lag under sandstenen. Hvis vi er heldige at finde lidt tynde årer af opaler, prøver vi at følge dem og håber, at de bliver tykke nok til, at der er dannet opaler. Hvis vi er rigtig heldige, kan der også være ædelopal, hvilket vil sige, at opalen har et farvespil.

Vores næste udfordring er at få opalerne ud i så store stykker som muligt uden at beskadige dem. Hvis det er muligt, prøver vi at fjerne jorden omkring den opalholdige jord. Vi lægger derefter en presenning ud på jorden og prøver at bringe så store stykker ned på presenningen som muligt, som vi så kan sortere.

Hvis der ikke er plads nok til gravemaskinen, er det nogle gange lettere at tage fat i lufthammeren eller hakken og grave det sidste ud med håndkraft.

Det løse overskudsjord, som ligger foran gravemaskinen, fjerner vi med en 'bogger'. Det er en slags hydraulisk trillebør med skovl, der kan læsse jorden ind i sig selv. I hvert læs er der cirka 300 kg jord, som vi så kører hen til hejseværket. Bag på boggeren er der en låge, som vi åbner, hvorefter vi løfter beholderen op, så jorden kan falde ned i spanden på hejseværket.

Hejseværket er nok den farligste del af mineoperationen. Der er mange bevægelige dele og mange tons jord, der skal op af minen hver dag. En fyldt spand med jord vejer cirka 200 kg og skal køre 20 meter op ad stigen, inden det bliver læsset af i lastbilen. Oprindelig var alt elektrisk styret, men efter at control-udstyret og motoren blev stjålet, er vi gået over til gammeldags manuel betjening.

Efter hejseværket har afleveret omkring 6 tons jord i lastbilen, skal den tømmes. Alt overskydende jord skal køres til bestemte affaldspladser for at undgå forurening af mineområdet. På en normal arbejdsdag fylder vi lastbilen to gange.

Den ser måske en smule slidt ud, men det er faktisk det mest pålidelige udstyr, vi har.